Graafland har siden 2009 arbejdet med klienter om forskellige problemstillinger. Nogle går igen i mange sessioner – og disse Problemstillinger har jeg særlig stor erfaring med.
Du behøver dog ikke passe ind i en bestemt “kasse” for at vi kan arbejde med netop din problematik.
Du behøver ikke engang at vide, hvad din problemstilling er, før du kommer. At skabe afklaring og indsigt i, hvad det hele handler om, er en del af det, vi arbejder sammen om.
Vi kan arbejde med det meste, så længe det handler om det, der foregår i dig selv.
Oplever du, at det der sker i dine tanker, følelser, krop og adfærd ikke “hænger sammen” for dig, kan vi som udgangspunkt arbejde med det og samarbejde om, at du opnår en velfungerende og meningsfuld helhedsoplevelse af dig selv og dit liv.
Måske er det vigtigt for dig at forstå det, der foregår for dig i dit liv – dine tanker, følelser, krop og handlinger.
Måske ønsker du primært at arbejde med at ændre på dine tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger.
Typisk er det en kombination af de to, der fungerer bedst – at den kognitive indsigt i, hvordan “det hele hænger sammen”, følges ad med den udvikling i følelses- og tankemønstre og konkret adfærd, der opstår.
Vi har velegnede redskaber til behandling, uanset om du primært ønsker indsigt, konkret og mærkbar forandring – eller en afbalanceret kombination af de to.
Jeg har siden begyndelsen af mit terapeutiske arbejde valgt at efteruddanne mig til arbejdet med børn og unge.
Unge hjerner er ekstra plastiske – det vil sige, at det neurologisk set er lettere at skabe nye spor, som manifesterer sig i nye strategier for tanker, følelser og adfærd.
Børn og unge er heldigvis vidt forskellige med vidt forskellige personligheder, forcer og udfordringer.
Mit arbejde handler ikke om at lave om på mennesker – men om at hjælpe dem med at skabe de strategier, vaner og måder at anskue livet og sig selv på, som betyder, at de fungerer bedst muligt i deres liv og hverdag.
Til glæde for sig selv, deres omgivelser, og i sidste ende os alle. Derfor oplever jeg mit arbejde som super privilegeret og meningsfuldt 🙂
GARANTI FOR KVALITET
Registreret, Certificeret Behandler,
Medlem af Brancheforeningerne
ICI, Dakobe & RAB
FOKUS PÅ TRYGHED
Tavshedspligt og vægt på
en tryg og afslappet atmosfære – så din udvikling bliver en god oplevelse!
UDDANNELSE & ERFARING
Bred og solid uddannelse,
mange års erfaring –
samt livserfaring
Arbejdet med at få mennesker til at trives, udvikle sig og samarbejde bedst muligt er ikke udelukkende for enkeltpersoner. Også private og offentlige virksomheder og organisationer har mulighed for at gøre brug af Graafland i form af:
Graafland arbejder med praksisnære værktøjer, og kan bidrage til at sikre, at den faglige udvikling sker i sammenhæng med ledelse, organisering og arbejdsmiljø.
Tilbuddet henvender sig til både offentlige og private organisationer, herunder f.eks. bosteder og kommunale ordninger og indsatser.